Flytning Gentofte
Flytning Gentofte, Charlottenlund, Klampenborg
Hsl Transport & Flytning hjælper gerne med flytning til og fra Gentofte kommune.
Hsl Transport & Flytning udfører mange flytninger til og fra Gentofte kommune, både for private, erhverv og kommunen. Vi flytter stort som småt, hos os er ingen flytning for stor og ingen flytning for lille, vi udfører flytninger på fast pris og kommer gerne forbi for at give et uforpligtede tilbud, eller man kan vælge at flytte på timepris, på timepris betaler man for den tid flytningen tager, i begge tilfælde vil man, ved bestilling modtage en skriftlig ordrebekræftelse på det aftalte, man har endvidere mulighed for at låne flyttekasser samt købe diverse materialer, til brug for flytning. Ring gerne på tlf. 36 48 34 34 for at høre nærmere.
Lidt om Hsl Transport & Flytning
Hsl Transport & Flytning er en familiedrevet flytteforretning, som er hjemmehørende i Odsherred, Hsl transport & Flytning er et flyttefirma, som er i rivende udvikling, vi har i mange år, blandt andet leveret møbler for Ilva, men beskæftiger os nu udelukkende med flytninger.
Hsl Transport & Flytning flytter både for private, erhverv og kommune, vores motto er
● Hurtigt ● Sikkert & Ligetil ●
Hos Hsl Transport & Flytning er man altid velkommen til, at ringe hvis man skulle have spørgsmål eller bare brug for et godt råd, Hsl Transport & Flytning er til for dig, hos os er den lille kunde, ligeså vigtig som den store og alle får samme service.
Alle medarbejdere i Hsl Transport & Flytning, har ren straffeattest og behersker det danske sprog både i både skrift og tale, og er i besiddelse af empati for andre mennesker. Hos Hsl Transport & Flytning skal tingene altid være i orden så kunden får en tryg og professionel flytning uden ubehagelige overraskelser.
Hsl Transport & Flytning har en lille men solid stab af hårdføre flyttemænd der både kan tage ved og bruge hovedet, det er vigtigt for os, at vore medarbejdere tænker sig om og gør tingene rigtigt første gang, vi flytter ikke bare ting, vi flytter LIV.
Værd at vide om Gentofte inden flytning:
Gentofte Kommune har tilnavnet den grønne kommune, Gentofte er forstadskommune umiddelbart nord for København. Indbyggertallet i kommunen var faldende i mange år, men er vokset siden 1990.
Naturgeografisk udgøres kommunen af et forholdsvis plant morænelerslandskab; i lavninger findes enkelte søer og moser, hvoraf Gentofte Sø og Brobæk Mose (tilsammen ca. 37 ha) er størst. Terrænet falder fra højder på ca. 30 m jævnt ned mod Øresund.
I nord udgøres skellet mod Lyngby-Taarbæk Kommune af tunneldalen fra Klampenborg mod Lyngby Sø, og terrænet er her mere kuperet. Gentofte Kommune grænser op til Dyrehaven og rummer adskillige parker og mindre skove, bl.a. Ermelunden, Bernstorff Park og Charlottenlund Skov og Slotspark; i den sidstnævnte findes Forstbotanisk Have og Danmarks Akvarium.
I den østlige del af kommunen, mod Øresund, findes flere populære badestrande, bl.a. Bellevue Strand (“Fluepapiret”) og Charlottenlund Strand.
Gennem kommunen går Lyngbyvej og Kystvejen-Strandvejen, som er nordlige indfaldsveje til Københavns centrum.
Halvdelen af befolkningen bor i bydelene Klampenborg, Ordrup, Skovshoved, Charlottenlund og Hellerup øst for den nord-syd-gående Vilvordevej-Bernstorffsvej. Den anden halvdel bor i Jægersborg og Gentofte samt vest for den stærkt trafikerede Lyngbyvej i Vangede og Dyssegårdskvarteret. Tre S-baner går gennem kommunen, som med i alt otte S-togsstationer hører til storbyens bedst betjente.
De fleste af boligerne i Gentofte Kommune er bygget i perioden 1920-60. I 1970′erne blev adskillige ældre herskabsvillaer nedrevet og de store grunde udstykket til parcelhuse. Omkring halvdelen af boligerne er rækkehuse og villaer, hvoraf en del bebos af to familier. Større etageejendomme findes især i Vangede, Ordrup og Hellerup; kun 3 % af boligerne findes i almennyttigt byggeri. De udbredte villakvarterer har delvis fortrængt de landsby- og landskabsmiljøer, som oprindelig trak den mere velstillede del af befolkningen til kommunen.
Kommunen har ikke noget egentligt centrum, og forretningskvarterer findes spredt i de enkelte kvarterer, bl.a. langs Strandvejen, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Vangede Bygade, Søborg Hovedgade og Gentoftegade.
Kommunen rummer kun lidt industri. Største virksomhed er en afdeling af Novo Nordisk-koncernen. Tuborgs produktion er afviklet, og grunden med havnearealer er blevet udbygget med bl.a. eksklusive boliger, erhvervsbyggeri, en smukt beliggende ny folkeskole (2002) og et indkøbscenter (2007).
Kommunen er præget af en velstillet og veluddannet middel- og overklasse. Der bor mange højtlønnede funktionærer og selvstændige erhvervsdrivende, især i kommunens østlige del, hvilket afspejles lokalt i en række eksklusive detailforretninger og specielle servicetilbud. Småhusene og etageejendommene i den vestlige del bebos af funktionærer og arbejdere. 55 % (2006) af den voksne befolkning har en videregående uddannelse ud over studentereksamen. Indkomsterne i kommunen hører til landets højeste og er gennemsnitlig 40 % over niveauet i hovedstadsområdet. Den gennemsnitlige familieformue var i 2005 over 1,6 mio. kr. (netto) og dermed fire gange så høj som i resten af landet.
Kommunens salg af sine aktier i elforsyningsselskabet NESA i 2005 indbragte 3,6 mia. kr., hvoraf en del bl.a. gik til indfrielse af lån og en sænkning af skatteprocenten fra 19,5 % til 18,5 %.
Gentofte Kommune rummer både Charlottenlund Travbane og Klampenborg Galopbane, og to store lystbådehavne i Skovshoved og Hellerup er baser for fritidssejlere og kapsejlads.
Gentofte har været konservativt styret siden 1933, og inden da af en borgerlig fællesliste. Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg hører til De Konservatives absolutte højborge i Danmark.
Har du brug for et Flyttefirma i København kan vi også bruges til det. Kontakt os.
Hsl Transport & Flytning ønsker god flytning til og fra Gentofte.