|
Almindelig betingelser
Generelle betingelser vedrørende flytning & møbeltransport ved Hsl Transport.
Vilkår
Vilkår, som ikke fremgår af disse betingelser, eller i øvrigt er aftalt skriftligt parterne imellem, kan ikke gøres gældende.
Ansvar
Hsl Transport bærer ansvaret som fragtfører.
Hsl Transport er dog kun ansvarligt for bortkomst eller skade, som skyldes fejl eller forsømmelser hos Hsl Transport eller det af dette antagne mandskab. Hsl Transport er således f.eks. ikke ansvarligt for tab, der skyldes force majeure eller godsets egen beskaffenhed (herunder at godset ikke kan tåle påvirkninger, der normalt forekommer under flytning, transport og opbevaring). Hsl Transport er endvidere uden ansvar for skader på uforsvarlig/mangelfuldt emballeret indbo/gods.
Hsl Transport er uden ansvar for bortkomst eller skade vedrørende flytning/transport af tobak, vin, spiritus og glas, samt på alle former for elektrisk og elektronisk udstyr.
Kunden har pligt til skriftligt at gøre Hsl Transport opmærksom på, at der er tale om særligt værdifuldt gods, såsom antikviteter, kunstgenstande, malerier, orientalske tæpper, m.v., guld, sølv, ædle stene og pengerepræsentativer.
Hsl Transport er uden ansvar for bortkomst eller skade, der skyldes behandling, nedpakning, læsning, stuvning, aflæsning og udpakning foretaget af kunden eller personer, der handler på dennes vegne.
Hsl Transport erstatter ikke laminat møbler der ikke er skilt ad og fri for skruer/hængsler, og beskyttet i hjørner (se pakkevejledning).
Erstatning
Hsl Transports erstatningspligt begrænses til genanskaffelsesprisen umiddelbart inden skaden indtrådte, idet affektionsværdien eller anden særlig værdi ikke erstattes, medmindre Hsl Transport på kundens opfordring udtrykkeligt i aftalen har påtaget sig et videregående ansvar for nøje specificerede genstande.
Erstatningen kan ikke overstige det af kunden dokumenterede tab og kan højst andrage 50.000 kr. for et enkelt kolli eller indholdet af en flyttekasse og max. 500.000,00 kr. pr. flytteopgave, medmindre Hsl Transport på kundens opfordring udtrykkeligt i aftalen har påtaget sig et videregående ansvar.
Hvis flere kolli omfatter effekter, der tilsammen kan betragtes som en enhed (f.eks. et service), er firmaet kun ansvarlig for ét kolli. Bortkommer eller beskadiges enkelte dele af en sådan enhed, har Hsl Transport intet ansvar for en mulig værdiforringelse af selve enheden, medmindre særlig skriftlig aftale er truffet herom.
Når erstatning er betalt, overgår ejendomsretten til det bortkomne/beskadigede gods til Hsl Transport.
I stedet for kontant erstatning kan Hsl Transport efter aftale med kunden levere nye effekter, identiske med de bortkomne/beskadigede, eller efter aftale med kunden lade udføre en håndværksmæssig korrekt reparation af beskadigelserne.
Reklamationer
Krav om erstatning samt reklamationer skal skriftligt tilstilles Hsl Transports kontor, og skal være Hsl Transport i hænde senest 7 dage efter flytningens/transportens afslutning. Ved synlige skader/mangler skal reklamation ske straks.
Sagsanlæg/værneting
Sag mod Hsl Transport skal anlægges i den retskreds, hvor Hsl Transport har hjemsted. I forbrugeraftaler dog ved Hsl Transports eller forbrugerens værneting.
SÆRLIGE BETINGELSER VEDRØRENDE FLYTNING, TRANSPORT & MØBELTRANSPORT .
Flytningens/Transportopgavens omfang
Flytningen/Transporten omfatter, med mindre andet er aftalt, ned- og opbæring, kørsel samt løs anbringelse af flyttegodset/godset efter kundens anvisning på den nye plads. Af- og påmontering foretages kun ifølge særlig aftale.
Hsl Transport leverer mod betaling de til nedpakningen nødvendige kasser.
Særskilt aftale må træffes, hvis kunden ønsker ind- og udpakning foretaget af Hsl Transport, eller hvis flytningen/møbeltransporten omfatter genstande, der vejer over 90 kg.
Transport af farligt gods
Modtages farligt gods til transport, skal kunden give Hsl Transport nøjagtige skriftlige oplysninger, om hvori faren består og om de forsigtighedsregler, som skal iagttages.
Betaling for flytning/transport
Tilbud er gældende i 8 dage fra afgivelse og sker på basis af de på tilbudsdagen gældende arbejdslønninger, takster, fragter og valutakurser m.v.
Hsl Transport opkræver betaling ved arbejdets afslutning, medmindre andet er særskilt aftalt |